Verden kalder – få rygsækken på

Rygsækrejser er en enormt populær måde at opleve verden på. Både unge og voksne tager afsted som ”backpackere”. Det er en let måde at gøre sin bagage fleksibel og oplagt, når man planlægger at besøge flere steder eller tage på rundrejse i et område af verden. Når man rejser som backpacker, er man typisk afsted i en længere periode, end hvis man blot pakker kufferten til en uges charterferie. Det er også typisk en rejse, man sparer sammen til i længere tid, fordi man er afsted i længere tid uden en indtægt. Løber man alligevel tør for penge på rejsen, inden man har planlagt at tage hjem, findes der den mulighed, der hedder Lån penge i udlandet. På den måde har man altid en rygdækning.

 

Forbered din tur

Der er mange forberedelser at gøre, når man skal på backpackertur. Netop fordi du skal have alle nødvendigheder med på ryggen, og der typisk er flere stop, kræver sådan en rejse, at man har styr på logistikken. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du vil, og hvad der kan lade sig gøre, inden du tager afsted. Her er samlet et par gode råd til dig, der overvejer at pakke rygsækken:

 

  • Læg et realistisk budget og læg så lidt oven i. Der kan altid opstå uventede udgifter til alverdens ting, når man er afsted. Måske får du brug for noget speciel medicin, eller måske støder du på en oplevelse, du ikke kan være foruden, men som koster.
  • Tænk over hvordan du vil bo. Skal det være vandrehjem, hotel eller privat indlogering? Nogle steder kan man få gratis kost og logi til gengæld for at gøre et stykke arbejde. På den måde oplever du den lokale kultur, samtidig med det er økonomisk fordelagtigt.
  • Lav ikke en alt for stram plan for din rejse. Måske finder du ud af, at du er landet det fedeste sted, men kun har planlagt to dage der. I sådan et tilfælde er det en god idé at have en overordnet plan, men også at have muligheden for at lave en omrokering.